Slægts- og kulturhistorie | |
Slægts- og kulturhistorie har i vore dage fået en renæssance, måske fordi nutidens hæsblæsende tempo skaber et behov for fordybelse og for at finde kontinuitet og sammenhæng i livet.
Der er et utal af slægter i Danmark, og nogle af dem har papir på forfædrene helt tilbage til Gorm den Gamle! Det har Bjerreslægten ikke, og vi får det heller ikke, med mindre der en dag bliver fundet en ætling fra en adelsslægt blandt vore forfædre. Men vor slægt er interessant på anden vis. På grund af sin tidlige organisation og de mange aktiviteter, såsom stævner, stamtavler og "Brevduer", og i kraft af den folkelige dynamik der er blevet udfoldet, har der været et sammenhold iblandt os, som er usædvanligt.
Det første Bjerrestævne fandt sted i 1898 på slægtsgården Store Bjerre i Sir ved Holstebro. Et sådant 100-år må fejres, og bestyrelsen for slægten besluttede at udsende en bog, "En vestjysk Bondeslægt. Bjerreslægtens Krønike", hvor vi har søgt at anlægge en lidt bredere vurdering, så "En vestjysk Bondeslægt" også bliver et stykke almen kulturhistorie.
Bogen henvender sig således ikke kun til "Bjerrer", men til alle, der har interesse i den udvikling i Danmark, der forvandlede almuen til en handlekraftig og medskabende befolkning, noget af det mest skelsættende i enhver slægts og ethvert lands historie.
|
Den mytiske moder
Malerinden Agnete Bjerre, Min mor, 1954 |
Fire forhold bestemmer indholdet af bogen
- Enhver historieskrivning bygger på kilder. Uden kilder - ingen historie! Det er kun få af slægtens linier, der har efterladt sig tilgængelige minder. Det giver begrænsninger.
- Enhver fremstilling bygger på prioritering - i større eller mindre omfang med et subjektivt præg. Der findes massevis af stovte forfædre, som kunne være medtaget, men det ville have givet bogen et meget flimrende præg. Vi har i stedet valgt at samle krøniken om nogle få personer, sammenhænge og begivenheder - for at kunne fortælle nogle store historier om slægten, som forhåbentlig vil kunne huskes.
- Det drejer sig ikke om et opslagsværk, hvor man kan finde en beskrivelse af bedstemor eller oldefar. Det har vi stamtavlen til; den giver en så fuldstændig dækning, som det har været muligt at fremskaffe, og når den opdaterede edb-udgave kommer, får vi hver for sig mulighed for at sætte vor egen families historie ind i sammenhængen.
- Undertitlen: Bjerreslægtens krønike, siger ligeud, at skildringen skal være spændende og letlæselig, samtidig med at den fortæller nogle gode historier om vore forfædre og -mødre, og derved forhåbentlig gør slægtens gamle viden mere tilgængelig, så alle kan få bedre hold på deres fjerne rødder i Store Bjerre.
Der er stof til mindst én bog til, f.eks. om udviklingen i 1900-tallet!
Vi vil gerne sige mange tak til dem, der har bidraget med kapitler eller "udtalelser" til denne bog.
En særlig tak for råd og vejledning vil vi rette til museumsinspektør Esben Graugaard, Holstebro Museum, slægtsforsker Rigmor Lillelund, Naur, og museumsinspektør Ellen Damgaard, Lemvig Museum.
Agnete og Svend Erik Bjerre