I sin bog "Tanker i en skorsten" skrev digteren Martin A. Hansen i 1948 om slægten, eller "ætten" som
han kalder den. De gamle kvinder var de sidste repræsentanter for det gamle bondesamfunds livsopfattelse, de
"sad enker efter en svunden livsform". Om deres slægtshukommelse og forståelse for sammenhæng
mellem generationerne skriver han:
"Ætten er på fire eller fem led. Et par slægtled før fortællerens eget og et par
efter. De kan være mere fortrolige med bedsteforældrenes end med børnebørnenes
slægtled.
For den midterste generation, som var ættens bindeled, var det også en vigtigere opgave at huske de
bortgangnes liv end at kende de helt unges. Men oldeforældrenes led ved man ikke meget om.
Ætten omfatter de nærmere slægtninge og svogerskaber, som de ældste har kendt og kender.
Dens midte er stedse de ældste i familien. Af dens medlemmer er to generationer gået i graven. Men de
er nærværende, ved mindet eksisterer de og øver indflydelse".
Stamtavler supplerer erindringen
|
|
Arbejdet med den første "Stamtavle over Bjerreslægten fra Bjerre i Sir ved Holstebro" fra 1902 var
på initiativ af Mads B. Bjerre, St. Bjerre, påbegyndt af
lokalhistorikeren kordegn Frølund, Holstebro, og blev fuldført af slægtsforeningens
første bestyrelse, især stud. theol. Bertel Bjerre fra Lomborg.
I de næste årtier fortsatte forskellige indsamlere med arbejdet; materialet blev bearbejdet af
genealogen Thorvald Lodberg, som fandt frem til fæstebonden Peder Rasmussen og hans kone, Sidsel Nielsdatter, Idumlund, som slægtens
ældste ægtepar. Ifølge Lodbergs liste over fæstere i Store Bjerre i 1600-tallet, var
Margrethe Christensdatter (f. 1672) oldebarn af Christen Jensen, fæster i første del af
århundredet; på denne baggrund valgtes hans bomærke til symbol for slægten. - 2. udgave af
stamtavlen udkom i 1948.
I Brevduen 1956 fremsatte Lodberg imidlertid et vigtigt korrektiv: Margrethes far, Christen Sørensen, blev
først gift ind på Store Bjerre o. 1680, hvor han medbragte datteren Margrethe og sønnen Peder;
der foreligger intet slægtskab med gårdens tidligere fæstere. - Da stamtavlens 3. udgave blev
udarbejdet, var Thorvald Lodberg afgået ved døden; i bestyrelsen valgte man at lade hans artikler fra
1948-udgaven genoptrykke - uden tilføjelse af hans korrektiv fra 1956. Derfor fik myten om "bomærket
fra en forfader" lov at leve videre.
I anledning af 100-året har slægtsforskeren Rigmor Lillelund gjort et stort arbejde for at komme "et
spadestik dybere" - dog uden resultater, for kirkebøger findes ikke, og de eksisterende justitsprotokoller
har heller ikke givet fangst: vore forfædre har åbenbart været lovlydige borgere, ingen af dem
har gjort sig fortjent til hverken gabestok eller hængning. Så Peder Rasmussen fra Idumlund og Christen Sørensen i Store Bjerre er stadig
de ældste, kendte forfædre.
1902 419 numre
1948 1630 numre
1978 3773 numre
1998 Der arbejdes med en elektronisk udgave
Bjerre-Slægtens Støtteforening
|
|
Foreningen begyndte i 1898, men trådte først i funktion i år 1900; lovene blev vedtaget
på generalforsamlingen 1903.
§1. Foreningens formål er at støtte og vedligeholde slægtskabsforbindelsen, gennem sin
bestyrelse at virke rådgivende overfor yngre slægtninge, og ved tilfældig tilstødende
uheld og nød at yde en foreløbig, øjeblikkelig hjælp.
(Sidste sætningsdel: om at yde hjælp, blev slettet få år senere).
§ 2. Kun medlemmer af slægten kan optages i foreningen.
§ 3. Kontingentet er 2 kr. årligt af hvert hjem og 1 kr. af unge ... Et fond ventes dannet ved
frivillige indskud foruden ved medlemsbidraget.
Bjerre-Foreningens bestyrelsesformænd
|
|
1900 - Mads B. Bjerre, gdr., Sir
Foreningens første protokol er bortkommet, bortset fra et enkelt ark. Protokol nr. 2 starter i 1938,
så den mellemliggende periode er ikke registreret.
- Dog har Jacob Bjerre, Askov, nedskrevet, at der i forbindelse med Jens Stokholms begravelse i 1924 blev
valgt følgende bestyrelse:
1924 - Jacob Bjerre, ingeniør, Askov, formand;
Ingemann Bjerre, gdr., Engsnap;
Jacob Bjerre, gdr., direktør, Lemvig;
Mads Fisk bæk Bjerre, gdr., Lomborg;
Bertel Bjerre, gdr., Guldager.
Formanden har i en vandrebog for bestyrelsesmedlemmer indskrevet deltagerne i Bjerrestævnet 1930.
1938 - 1945 Siliam Bjerre, forstander, Høng Husmandsskole;
fungerende formand til 1946. - Under begge verdenskrige var aktiviteterne stærkt reducerede.
1946 - 1948 Johs. Bjerre, gårdejer, Brændgård pr.
Vejrum
1948 - 1962 Markus Bjerre, direktør, Skive
1962 - 1971 Chr. Bjerre, gårdejer, Helligkildegård, Lem,
Brodal
1971 - 1982 Vagn O. Bjerre, skoleinspektør, Nykøbing
Mors
1983 - 1998 Svend Erik Bjerre, højskoleforstander,
Hillerød
En særlig indsats blev øvet af friskolelærer Frits Bjerre, Bøvlingbjerg, der fra 1947-1978 var
sekretær og kasserer. Desuden var han redaktør af Brevduen, som gennem hans indsats blev genoplivet
efter en stilstand på 44 år. - Hertil kommer, at han var hovedmanden for Stamtavle 1978.
De nuværende vedtægter er revideret i 1986.
§ 3: Foreningens opgave er at bevare sammenholdet mellem slægtens medlemmer og værne om
slægtens minder.
Dette opnås ved:
a. Afholdelse af slægtsstævner, normalt hvert 3. år.
b. Udgivelse af slægtens stambog og ved at føre den a jour efter en passende årrække.
c. Indsamling af slægtsminder og udgivelse af disse i form af bøger og pjecer.
d. Udgivelse af et medlemsskrift én gang om året.
e. Iøvrigt at være et bindeled mellem slægtens medlemmer på den bedst mulige
måde og ved at værne om slægtens interesser, hvor det måtte være muligt og
skønnes nødvendigt, f.eks. ved at værne om de gamle slægtsgrave.
Der har været afholdt følgende Bjerrestævner:
5. juli 1898 Store Bjerre, Sir Sogn
4. juli 1904 Sir Lyngbjerg, Sir Sogn
7. juli 1910 Toftum Bjerge
16. juli 1919 Sir Lyngbjerg
8. juli 1925 Lemvig
9. aug. 1930 Bovbjerg
10. aug. 1935 Bovbjerg
10. aug. 1946 Bovbjerg
10. juli 1948 Holstebro og Sir Lyngbjerg
1. juli 1950 Bovbjerg
4. juli 1953 Bovbjerg
30. juni 1956 Bovbjerg
27. juni 1959 Bovbjerg
30. juni 1962 Bovbjerg
26. juni 1965 Bovbjerg
29. juni 1968 Bovbjerg
26. juni 1971 Bovbjerg
29. juni 1974 Bovbjerg
18. juni 1977 Bovbjerg
28. juni 1980 Ferring Kirke og Limfjordshallen
25. juni 1983 Ferring Kirke og Lomborg
28. juni 1986 Ferring Kirke og Lomborg
16. juni 1990 Nr.Nissum
25. juni 1994 Sir Lyngbjerg og Naur-Sir Sognegård
20. juni 1998 Sir Lyngbjerg og Mejruphallen
Det sidste stævne på Bovbjerg blev afholdt 1977. Det havde sin særlige charme at komme til
"æ haw". Men Bovbjerg Badehotel forfaldt og blev til sidst revet ned. - Bestyrelsen gjorde et stort
lobbyarbejde for at få hotellet renoveret som et eksempel på et badehotel ved vestkysten fra o.1900.
Men det mislykkedes.
Vort årsskrift er fra 1947 udkommet hvert år ind under jul. Det bringer alment stof om slægtens
medlemmer, samt foreningsmeddelelser.
Redaktører:
1903 Markus Bjerre, Venø
1947-78 Frits Bjerre, Bøvlingbjerg
1979-80 Jens Bjerre Tybjerg, Mors
1981-82 Vagn O. Bjerre, Nykøbing Mors
1983-87 Vagn Bjerre Christensen, Tåstrup
1988-93 Svend Erik Bjerre, Hillerød
1994-97 Ane Margrethe Bjerre, Bovbjerg
Slægtsforeningen består af 22 linier med 421 medlemmer pr. nov. 97
Medlemmerne fordeler sig på linierne med flg. antal:
Kokholm-linien 2
Nissumby-linien Brunsgård 19
Nissumby-linien Kvium 1
Nissumby-linien Stabildal 5
Nissumby-linien Nørrelund 6
Nissumby-linien Nissumby 25
Nissumby-linien Brændgård 32
Nissumby-linien Kviesgård 39
Nissumby-linien Sandholm 29
Nissumby-linien Lomborg Skole 113
Nissumby-linien Søllergård 31
Nissumby-linien Skov 1
Store Bjerre-linien Bisgård 11
Store Bjerre-linien Nr.Risum 18
Store Bjerre-linien Overlund 1
Store Bjerre-linien Vester Store Bjerre 26
Kjærgård-linien Godrim 11
Kjærgård-linien Kjærgård 26
Kjærgård-linien Ting, Vejrum 1
Ejdal-linien 1
Tvis Kloster-linien 1. del 3
Tvis Kloster-linien 2. del 13
Vester Børring-linien 7
Samlet medlemstal 421
Desuden 3 linier uden medlemmer: Nissumby-linien Nyholm, Store Bjerre-linien Lille Bjerre og Store Bjerre-linien
Vester Søllergård- Lille Bjerre.
Slægtens bestyrelse i 100-året
Svend Erik Bjerre, formand, Hillerød
Bendt Hillersborg, kasserer, Vandborg
Else Risum, sekretær, Bagsværd
Ane Margrethe Bjerre, redaktør, Bovbjerg
Jens Bjerre, Gentofte
Johannes Bjerre, EDB-stamtavle, Brønderslev
Slægtsforeninger i opløsningstiden
|
|
Verden har forandret sig næsten til ukendelighed i løbet af de sidste 100 år. Spøgende
er der folk, som har kaldt vor tid for "opløsningstiden"; det turde dog være en overdrivelse!
Familie og slægt har ikke samme centrale betydning som tidligere. Der er stor bevægelighed i enhver
henseende. Men slægtsfølelsen kan selvfølgelig stadig bestå, selv om i dag kun de
færreste af os har en slægtsgård at knytte følelsen til; vi bør gøre et
arbejde på at holde sammen på slægten i en tid, der er præget af usikkerhed.
Slægtssammenhold kan godt bestå uden en forening; men en slægtsforening betyder en styrkelse.
Foreningen Bjerreslægten skulle gerne være et eksempel herpå.
