Jens Globetrotter

Jens Bjerre boede i 1953 fire måneder sammen med de australske urfolk, Aboriginals, og filmede deres hemmelige ceremonier.

Mange Bjerrer har haft uro i blodet, de har villet se, hvad der var bag den næste bakke. Ifølge overleveringen, og mere er det nok ikke, skyldes det, at en mand i Store Bjerre engang i en fjern fortid giftede sig med en zigøjnerpige! Det gav brune øjne hist og her - og vandrelyst.

"Bjerrefolk har altid haft deres største styrke i benene!" siger Markus Bjerre,Venø; de har været lidenskabelige fodgængere. Nogle gårdmænd, f.eks. hans far Jens Sandholm, befandt sig bedst, når de med stok i hånd forlod deres gård.

Vandrelysten blev efterhånden lempet til at gå bag plov og harve, men en rask handelstur med svin eller stude forblev stadig livets lyst for mange Bjerrer. Den utilfredsstillede higen, sulten i sjælen kunne også lempes ved, at man sang og hørte musik, der kom med bud fra andre egne; og måske er den stærke åndelige optagethed i forrige århundrede i virkeligheden en anden side af samme sag.

Men trangen til at se nye egne holdt sig. De tidligere omtalte udvandrere til USA rejste først og fremmest bort fra trange og snærende forhold i Danmark, men hvis de ikke samtidig havde haft mod og udlængsel i sig, var de måske blevet herhjemme - og havde fundet sig i tingene, som de var.

I dag rejser masser af unge mennesker jorden rundt: har de ikke været i Australien endnu, overvejer de det!

Jens og Eventyrernes Klub

Jens Bjerre blev født i 1921. Et minde fra hans barndom i Skive: "Min far vækkede mig en tidlig morgen, da det endnu var mørkt. Han sagde, at jeg skulle stå op og følge med ham for at opleve et eventyr. Vi gik op på en bakke bag huset. Her så vi solen stå op og lyset komme frem. Far sagde: "Her har du en ny dag. Det er en gave til dig. Du ved, at gaver slår man ikke i stykker, man slår ikke tiden ihjel. Brug den så godt du kan. Du får en ny gave hver eneste dag".

Jens har altid lidt af en ubændig nysgerrighed, det er hemmeligheden bag eventyret. Han blev uddannet som journalist og var under besættelsen medlem af modstandsorganisationen BOPA. - Krigen havde forhindret store rejser; men i 1947 solgte han alt, hvad han ejede, lånte et 16 mm filmkamera - og rejste ud. Uden erfaring på området lykkedes det ham at producere filmen "Fra Cairo til Kap", med de første optagelser af San-buskmændenes liv, snart efter fulgt op af rejsebogen "Kalahari". - Herefter gik det derudad.

Under den første Afrika-tur havde Jens næsten ingen penge, og derfor kørte han i Sydafrika ofte som blind passager. Af og til blev han opdaget, men personalet smed ikke en hvid mand af toget! Det lykkedes ham at få et fripas til jernbanerne, mod at udlove sin lyshårede lillesøster til en (hvid!) funktionær ved jernbanerne. Lillesøsteren Lis var hjemme i Danmark, intetanende om denne store handel; nogle år senere førte det til et lykkeligt ægteskab…

Det ville føre alt for vidt at nævne alle de ekspeditioner, Jens har fore taget. Halvdelen af sit voksenliv har han tilbragt udenfor Danmark, så det er blevet til besøg hos talløse naturfolk i Afrika, Asien og Sydamerika. - I 1961-62 var han med "Noona Dan"-ekspeditionen på New Guinea for at indsamle etnografika. Det lykkedes ham at købe en afgudsfigur af en høvding for det antal svin, som høvdingen kunne købe sig en ny kone for!

Jens har bl.a. skrevet "Blandt menneskeædere på New Guinea", "Kalahari - Afrikas buskmænd", "Gensyn med stenalderen" og "Endnu lever eventyret". De to førstnævnte har været månedens bog i USA, og rejsebøgerne er i alt oversat til 15 sprog. Indimellem blev det også til 14 rejsefilm, hvortil kommer en lang række undervisningsfilm.

En af de film, der vakte størst opsigt, var den fra Kina i 1965, da Jens som en af de første fik lov at komme ind i det lukkede land. Den blev bl.a. vist for Kongressen i USA. - 76 år gammel foretog han i 1997 den samme rejse i Kina, denne gang for at optage TV-film. For 1998 er der planlagt en lignende rejse til Indien, også med en TV-serie for øje.

Efter et af sine besøg i Himalaya skrev han: "Jeg lider af en uhelbredelig sygdom. Man kalder den "Himalaya-sygen". Jeg blev smittet af sygdommen første gang i 1950, da jeg i Himalaya lavede filmen "Den afskyelige snemand". Sygdommen ytrer sig ved en stærk længsel efter Himalayas storslåede naturscenerier, samværet med nomader og hyrdefolk, den klare, rene luft - og bjergenes tidløshed og stilhed".

Jens Bjerre har i sit omfattende arbejde været præget både af saglighed og af charme, når han har rapporteret om sine oplevelser og indtryk til læsere og tilhørere. Han har i en menneskealder rejst Danmark tyndt med film-foredrag om fjerne folk, han har været i masser af forsamlingshuse og skoler. Det har været et folkeoplysende arbejde af høj karat. Gennem hans virke har mange mennesker fået et nyt syn på naturfolk, på den tredie verden.

Jens Bjerre fejrede den 29. Marts 1998 sit 50-års jubilæum som professionel globetrotter og forfatter ved et fest-arrangement med ca. tusind tilskuere i Tivolis Koncertsal i København. Hele indtægten var doneret til Dansk Røde Kors' arbejde for hjælp til børn, som er blevet skadet af landminer rundt om i verden. Hans Kongelige Højhed Prins Henrik var tilstede som æresgæst. Efter arrangementet i Koncertsalen deltog Prins Henrik i en festlighed i Eventyrernes Klub, hvor Jens Bjerre blev hyldet i anledning af, at han også havde været medlem af klubben i 50 år.

Synet bag hans arbejde kan sammenfattes i et lille digt, han skrev i 1992:

Den hvide mand kom

Den hvide mand kom
Han gav os bibelen
og sagde, at vi skulle bede.
Vi lukkede vores øjne og bad.
Da vi åbnede vores øjne,
havde vi bibelen,
og den hvide mand havde
vores land.

Den hvide mand gav os alkohol.
Vi drak og mistede vores sjæl.
Nu synger vi ikke mere
og fortæller ikke mere
de gamle historier.
Vi ved ikke, hvor vi hører til.

Jens Bjerre er medlem af en række geografiske selskaber i ind- og udland. Han har også været formand for Eventyrernes Klub i Danmark. - Yderligere to Bjerrer er medlemmer af den prestigefyldte klub: den tidligere formand for Dansk Bjergklub, leder af Travel Life, Vagn Bjerre Christensen, og tidligere chefredaktør, free lance forfatter Jørgen Bjerre.