Vi kommer til Amerika |
|
Elie og Poul Steffensen med sønnen Carl og hans kone Frances, samt børnene Karen Elisabeth og Anna Katrina. |
af Elie Steffensen, Omaha, Nebraska.
Paul Egon 7. Elie skriver: "Vi landede i New York efter en 8-dages rejse over Atlanten med SS/United States. Samme dag tog vi toget til Chicago, hvor vi ankom næste dag. På vejen bemærkede vi børn med hjul under fødderne - vi havde aldrig før set "rulleskøjter"!
I Chicago blev vi modtaget af fars søster og svoger, og vi boede hos dem i flere måneder, indtil vi selv fik lejlighed. Da ingen af os talte engelsk, var det heldigt, at vi kom til at bo i den del af Chicago, som kaldtes "den danske koloni", med købmænd, bagerier, slagtere osv., ejet og drevet af danskere.
Far fik hurtigt arbejde ved et dansk entreprenørfirma, og inden længe følte vi os hjemme i de forskellige danske foreninger som Dansk Amerikansk Atletikklub, Den Danske Sangforening, Harmonien, såvel som Dania, hvor danskerne mødtes til mange festligheder. - Min bror og jeg lærte engelsk i skolen, og i løbet af 3-4 måneder kunne vi klare os selv imod drillerier fra andre børn.
Den økonomiske krise først i 30erne var strenge år for alle. Bankerne lukkede, og tusindvis af mennesker var uden mad og penge. Derfor åbnede mine forældre et pensionat, som de kaldte "Pensionat Rebild", til fordel for unge danske mænd, som manglede et sted at bo og spise. I mange år havde vi 6-8 unge mænd boende, foruden andre som kom for tre måltider hver dag. De, som havde arbejde, betalte ugentligt. Andre, der var arbejdsløse, fik lov til at spise eller/og bo på kredit, som de lovede at betale lidt efter lidt, når de fik arbejde. Desværre viste det sig, at man ikke kunne stole på dem alle; nogle af dem rejste uden at betale en øre af deres gæld." Elies forældre solgte pensionatet i 1941, og hendes far fik arbejde ved et dansk entrepenør firma.
Han døde i 1953 som følge af en arbejdsulykke.
Under krigen 1942-45 blev de unge mænd sendt i alle retninger verden over. Elies bror Paul blev 22 år gammel sendt til fronten i Frankrig og Tyskland. Efter krigen fuldførte han sin uddannelse på Chicago Aeronautical Universitet. Senere arbejdede han for regeringen med videnskabelige undersøgelser, bl.a. i forhold til månerejserne.
"Efter krigen blev jeg sekretær, først ved et flyselskab og senere i et sagførerfirma. På min Danmarksrejse i 1951 mødte jeg Poul V. Steffensen, som var maskinmester ved et dansk rederi. I løbet af 3 måneder blev vi gift. - Vi boede i Brooklyn, New York, hvor Pouls første job var som tegner ved et rådgivende ingeniørfirma."
Deres første søn, Carl Kristian i Chicago, som de flyttede til i 1955 "for at være nærmere familie og danske foretagender". - Poul og Elie har hele tiden været meget aktive i dansk foreningsarbejde. Elie arrangerede opvisninger af Dansk folkedans og udstillinger af danske kniplinger. Poul var 1960-65 formand for den Dansk Amerikanske Atletikklub, Elie var sekretær. Han sad i mange år i bestyrelsen for Det Danske Alderdomshjem, i en periode også som formand. I 1972 blev Poul V. Steffensen udnævnt til Ridder af Dannebrog for sit store arbejde for danske interesser.
I 1978 flyttede parret til Omaha, Nebraska, på grund af Pouls arbejde; der er han blevet medlem af bestyrelsen for Det Danske Emigrant Museum i Elkhorn, Iowa.
Elie, der gennem mange år har været Bjerreslægtens repræsentant i USA, slutter sin beretning således: "Vores liv i Amerika har været meget udbytterigt, og samtidig føler vi, at vores arv af dansk kultur, som vi øjensynligt holder fast ved, har hjulpet til at berige Amerika".
Deres søn, Poul A. Steffensen, er kunstner og arbejder som art director. Brevduen 1997 bragte flere af hans tegninger.